Kodex

Hvad vi kalder begyndelsen er ofte slutningen.

Og at slutte noget er at gøre en begyndelse.

Slutningen er der hvor man begynder.

T.S: Eliot

Fascinationen af tiden har været aktuel for mennesket hele vejen op gennem historien. Fra naturfolks syn på tiden som et cyklisk fænomen, hvor jorden og himmellegemernes forløb gentoges i det uendelige , til det jødisk/kristne tidsbillede som lineært, fra Gud skabte jorden til Dommens Dag. Over Newtons ophævelse af tidens retning i et mekanisk verdensbillede, der principielt bevæger sig såvel frem som tilbage, til Einsteins relativisering af tiden, og betragtninger omkring universets endeløse udvidelse og senere sammentrækning som en art universets åndedrag- den ultimative cyklus.

Begrebet tid er ofte blevet brugt som metafor for døden, eksempelvis i form af timeglasset, der gentagne gange er fremstillet i kunsten som en del af et memento mori. Men døden følges af nyt liv, det være sig konkret i det naturlige økologiske kredsløb eller åndeligt i diverse religiøse forestillinger om genopstandelse eller reinkarnation. Kodex referere således til disse forestillinger om cykliske lovmæssigheder. Med Kodex bliver cyklens tidsdimension nærværende, og uden skabelsen, bevægelsen og henfaldet ville tiden ikke have et spejl.

Kodex er ikke et forsøg på at definere tid, men vil via det skulpturelle sprog give et bud på tidens cykliske væsen. Projektets Koncept udspringer fra ideen om. At alt gennemlever en cyklus, som kan have varierende tidsforløb spændende fra brøkdele af sekunder til millioner af år.

I Den Lille Kodex fra 1987 reflekterede jeg over tidens cykliske væsen i syv små figurative skulpturer i træ og keramik.

I 1997 undersøger jeg atter denne cyklus i projektet Kodex som er en opsummering, præcisering og videre udvikling af mit tidligere arbejde, nu koncentreret i syv skulpturer i jern og gummi. Højden er 370 cm.

(Se arkivskuffen med Den Lille Kodex.)

Og slutningen og begyndelsen var altid til.

Før begyndelsen og efter slutningen.

Og alt er altid nu.

T.S. Eliot