Brovst

Ud af nogen af stelerne lod jeg hændelser af byens og områdets historie vokse i form af små tableauer, nærmest en slags tredimensionelle tegneserier, i bronze. Som var det nogle arkæologiske udgravninger.

Det er meningen af rækken af hændelser også skal binde handelsstrøget, Jernbanegade, sammen med herregården Bratskov, hvor der er et lille museum, turistkontoret og lokaler som bruges til forskellige begivenheder af kulturel og selskabeligt tilsnit.

Foreløbigt har vi med syv steler skabt et rids af historien fra stenalderen til anden verdenskrig, omk.8000 år. Men mange historier ville være sjove at fortælle og samtidig ville strækningen mellem Jernbanegade over de store forretninger ved Vadestedet til Bratskov blive bundet sammen.

Neden for er en beskrivelse af de enkelte steler og deres baggrund. Numrene referere til numrene på billederne.

BROVST -5600 TIL 2006.

De syv steler er skabt ud fra ønsket om at fortælle episoder fra Brovsts lange historie og derved få en større forståelse for nutiden. Historierne er valgt af undertegnede og de er på ingen måde fyldest gørende. Lige meget hvor mange der blev fortalt ville det i nogens øjne være mangelfuldt.

Jeg syntes der mangler både bondeoprør, reformation, landvindings projekter og industrialisering m.m.m. som jeg håber at kunne vende tilbage til.

Peter Lunding.

Stele nr. 1: Det første Brovst, En ø i Atlanten.

En af landets ældste køkkenmøddinger er fundet lige uden for Brovst. Bopladsen ved denne køkkenmødding er dateret til mellem 5600,- 5200 f.kr. Bopladsen stammer fra Kongemosekulturen som er en del af ældre jægerstenalder.

På dette tidspunkt var Brovst én blandt flere småøer i havet.

På bopladsen fandt man spor af mange forskellige vilde dyr; kronhjort, rådyr, ræv, odder, vildsvin, svane, and, måge, gedde, haj, sæl og skaldyr.

Alle disse dyr har ikke levet på selve Brovst øen men beboerne har sejlet til nærliggende øer og nedlagt det større vildt, og ud på havet og fisket hajer.

Men man kan påstå at Brovst er ca. syv et halvt tusinde år gammel.

Stele nr. 2: Herremændene, brødrene og fiskene.

I middelalderen var livsgrundlaget i Brovst og omegn foruden landbrug, også fiskeri i fjorden og søer.

Bratskov havde udstrakte rettigheder p.g.a. herregårdens oprindelig dominerende position.

Om udnyttelse af fjord og søer er der op gennem tiden mange tvistigheder, hvilket belyser deres vigtighed.

Fiskeretten til den daværende Brovst Sø blev fra gammel tid delt mellem Bratskov, Ågård, Ø kloster (nuværende Oxholm) og Kokkedal.

Ålefangst har en fremtrædende position men også sildefiskeriet og fangst af geder, skaller og aborre.

Skulpturen er et forsøgt at skabe et tidsbillede med afsæt i samtidige tegninger og gobeliner.

Stele nr. 3: Heksene i Brovst.

På ét tidspunkt har Bratskov og Brovst direkte kontakt til den store verden, videnskaben og hovedstadens mægtigste mænd. Det er da Kirsten Hansdatter Holck i 1590 gifter sig med Rigsråd Steen Brahe. Hun havde arvet Bratskov efter sine forældre Magrethe Nielsdatter Rotfeld og Hans Holck. Dog boede de ikke på Gården men lod den styre af en foged.

Steen Brahe var broder til den berømte astronom Tycho Brahe og til Sophie Brahe der i sin slægtsbog er kilde til væsentlige oplysninger om Bratskov. Kirstine Holck dør i 1599.

Ved Steen Brahes død i 1620 efterlod han Bratskov til den ene af sin og Kirstines to døtre Hedvig Brahe.

Hedvig Brahe gifter sig med den unge adelsmand Falk Falksen Gjøe i 1622.

Om Falk Gjøe berettes mange og lidet flatterende historier en lang række af beretninger om økonomisk udeståender med folk i både ind og udland præger billedet af ham. Selv vogter han nidkært over egne rettigheder.

Der er også et eksempler på et voldeligt overfald på herredsfogen i Bonderup. Der tegner sig alt i alt et meget voldeligt og usympatisk billede af adelsmanden Falk Gjøe.

Det er da også ham der stod bag to hekseprocesser, Begge kvinder var fra Bratskovs gods.

Den ene af disse processer blev ført i 1636 mod Johanne Jensdatter, også kaldet Rollemor, fra Bratbjerg. Hun dømtes på Han Herred ting på liv og hals den 15. august. Hun have gjort sig skyldig i, tre torsdage i træk at have stillet smør på Falk Gjøes ridebane for af forgøre ham! Nogle få dage senere blev hun henrettet.

På trods af sin hensynsløse vandel havde Falk Gjøe og hans hustru sin gang ved Chr. IV´s hof i hovedstaden.

Denne steles to figurer taler om henholdsvis oplysthed og visdom, og om intolerance, dumhed og grådighed

Stele nr. 4: Udskiftningen. Oplysningstiden kommer til Brovst

De store landboreformer med forordningen om udskiftningen fra 1781 kommer først til Brovst 1789, Brovst var den første by i Hanherred hvor de store omvæltninger kommer til at foregå. Da Reformerne inden for landbruget er et produkt af oplysningstidens interesse for udviklingen af samfundet og skriverier herom fra 1700tallets midte.

En majoritet af fæstebønderne er uvillige til at lade sig udskifte.

Stiftamtmanden fra Aalborg møder op i Brovst og bestemmer at de uvillige skal betale en mulkt. Desuden rekvireres en deling soldater til at inddrive bøderne. Situationen tilspidses da vrede bønderkarle møder op ved delingen for at kræve deres penge tilbage. Det kommer dog ikke til håndgribeligheder og efter otte dage bøjer de uvillige af.

Udskiftningerne og de der til knyttede reformer er en revolution på linie med globaliseringen og forudsætning for udviklingen af det moderne samfund.

Stele nr. 5: Halsringen, fortidens stemme.

I oktober 1857 skyder Chr. Jensen, en karl fra Nr. Økse, genvej over vejlen mellem Brovst og Øland. Han skal besøge sin kæreste. Da han, på bare tær, vader over den lerede bund støder han på noget hårdt som han samler op. Han ser det er en metalring. Det viser sig at ringen er en halsring af massivt guld. Senere afleveres den til Nationalmuseet i København.

Ringen, der er fra jernalderen, er som faldet ud af en tidstunnel. Hvordan den er havnet i vejlen og hvis det har været vides ikke. Men det ligner en høvdingering.

Nationalmuseet udbetaler findeløn i form af ringens værdi i guld, på den tid 1248 Rigsdaler og 79 skilling og Chr. Jensens lykke er gjort, han køber en gård og gifter sig med kæresten.

En historie om fortiden der springer frem af det ukendt med et budskab og en belønning.

Stele nr. 6: Toget og hverdagshelten.

Brovst får et sygehus i 1892 og jernbanen kommer i 1897, to store ting der var med til at løfte byen ind i den moderne tidsalder.

Jernbanen satte skub i den sløve vækst der havde præget 1800tallet. Der kom fut i landbrug, handel, og industri. På skulpturen ser man den unge købmand Niels Valdemar Terndrup gengivet i relief sammen med en proprietær fra Lunde.

Han åbnede sin forretning i stationsbyen der vokser frem mellem jernbanestationen og landevejen.

En anden der nød godt af jernbanen var en af Brovsts store originaler; Bette Lambert. Han blev født i 1877.

Han havde sin storhedstid i 1930erne og 40erne hvor han med en model af det virkelige tog, rejste rundt med jernbanerne. Efter endt demonstration af sit modeltog lod han ”hatten gå rundt”. Hatten var en konduktørkasket. Efter krigen var tiderne for Lamberts modeltog slut. Nogle mente at han havde haft et lidt for tæt forretningsmæssigt forhold til tyskerne idet at han flittigt havde haft visninger for tyske soldater. Han måtte aflevere sin konduktørkasket og det var slut med at køre gratis.

På det første sygehus var epidemiafdelingen lige så stor som det øvrige hospital. Tuberkulose, tyfus, difteri og skarlagensfeber optrådte i perioder nærmest epidemisk.

På Brovst lokalhistoriske arkiv findes et fotoalbum som har tilhørt oversygeplejerske Frk. Magdalene Nielsen. Hun blev ansat i 1908 på sygehuset, og var her hele sit liv. Der var ingen fast arbejdstid og arbejdet må have kræver en stor portion idealisme.

Magdalene Nielsens fotoalbum er rørende. Det indeholder mange billeder af personer fra Magdalenes liv; venner, bekendte, voksne og børn, og af Magdalene selv, på sygehuset og i fritiden.

Det er et fantastisk billede af Magdalene Nielsen, med to nyfødte tvillinger på armen, som blev brugt som model for hovedfiguren på denne skulptur.

Stele nr. 7: Linda på Henrik Sø.

Brovst havde en modstandsgruppe under krigen. Den blev dannet i sommeren1943. Desuden var der en lokalkomite under Frihedsrådet der bestod af repræsentanter for Dansk Samling, Frit Danmark og kommunistpartiet DKP.

Modstandsbevægelsen i Brovst bestod af tre grupper hvor alle lag af samfundet var repræsenteret. Det var ikke sabotage grupper, men grupper der skulle udfylde det vakuum man kunne forestille sig ville opstå i forbindelse med krigens afslutning.

Grupperne blev først ordentligt udstyret med våben og sprængstoffer relativt sent i krigen nemlig i april 1945. Henrik Sø i Tingskoven var modtageplads. Det var ikke længere en sø men en stor flad lyngbevokset lysning i skoven. Den fik kodenavnet ”Linda”. Her fik man nedkastet våben og sprængstoffer med faldskærme fra en engelsk flyvemaskine.

Der er afbilledet en blandet gruppe civilister som repræsentanter for modstandsgruppen.

(Jeg har støttet mig til gode bøger skrevet af folk fra Hanherred særligt må nævnes: Brovst museums tryksager. Jens møller Gregersen, Brovst,1973, og Øland,1976. P Rønn Christensen, Bratskov,1981 Amtssygehuset i Brovst, jubilæumsskrift 1968. Bjarne Nielsen Brovst, Min Fars Station, 2002. Frk. Magdalene Nielsens fotoalbum & diverse gamle fotografier på lokalhistorisk arkiv i Brovst.)